Søllerød Park 12, 1. 25.
Søllerød, 2840 Holte
Flot lejlighed i 2 plan, på en af Søllerød Parks bedste placeringer.
KVARTERET
Området ligger særdeles naturskønt med lokal handle mulighed lige om hjørnet, og Holte's mange indkøbsmuligheder med livsstilsbutikker, mode med mere tæt herpå. Desuden er Søllerød Park tæt på offentlig transport, som nemt fragter dig til København, skole og daginstitutioner ligger i kort gå-afstand
EJENDOMMEN
Arkitekterne har tegnet og opført Søllerød Park, der ofte betegnes som dansk arkitektur og designs guldalder. Byggeriet tilpasser sig terrænet og beplantningen og regnes i dag for en af nyere tids arkitekturklassikere inden for modernismen.
Ejerforeningen er meget velfungerende og byder på et godt naboskab, hvor der blandt ejendommens beboere er et dejligt fællesskab. Hele området er i skøn natur med fælles parkarealer med legeplads, fodboldbane, sø m.v.. Desuden fælles vaskeri (denne lejlighed har egen vaskemaskine) og cykelkælder i ejendommen. Her er gode parkeringsmuligheder for beboerne og der er desuden mulighed for at leje egen P-plads og garage (venteliste).
INDRETNING
Lejligheden er attraktivt beliggende i Søllerød Park med en af parkens bedste placeringer. Her får man et skønt kig til de smukke, gamle træer fra gavlvinduet, og naturen kommer helt tæt på med fugle og egern som nærmeste genboer.
Boligen er indrettet i to plan med en god og funktionel planløsning. Køkkenet er nyere og udført som et elegant Designa-køkken med bl.a. quooker, indbyggede hårde hvidevarer af den bedste kvalitet. Det ligger i åben forbindelse med stuen, hvor en bardisk skaber en naturlig opdeling mellem køkken og opholdsafdeling.
Stuen er lys og indbydende med et stort vinduesparti i hele stuens bredde og udgang til fransk altan. Her får man et dejligt lysindfald og en skøn udsigt til parkens grønne omgivelser.
En smuk trappe fører til øverste etage, hvor en repos med indbyggede skabe giver gode opbevaringsmuligheder. Her findes tre gode soveværelser samt et badeværelse med vindue og badekar.
Alt i alt en særdeles indbydende bolig, hvor en gennemtænkt indretning, moderne køkken og en helt særlig placering midt i det grønne går op i en højere enhed. Her får man en bolig, der både skal opleves og mærkes.
Kontakt os
-
Nina Bendixen
- Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Civiløkonom
- 3930 3019 / 2840 2555
- nina@kunlejligheder.dk
Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Lignende boliger
